Når autismen tages med ud i verden
Her kommer Obama
Nogen gange kan det føles som om, at man som forælder pylrer og overreagerer, når man som familie skal ud i verden med sit barn med autisme.
Når man skal til familiefødselsdag eller kort visit hos moster Oda. Det kan føles vældigt pinligt, at skulle forberede og være på forkant med selv de mindste detaljer.
Jeg kan huske en situation, hvor min søn skulle til børnefødselsdag og hvor jeg blev bedt om, af min søn med autisme, at fremskaffe et billede af en dreng som skulle deltage, som han ikke havde mødt før ellers ville han ikke med. Så jeg måtte ringe til fødselarens mor og fortælle at min søn behøvede et billede af drengen, før han kunne deltage. Det fik jeg heldigvis, men dengang følte jeg mig noget dum.
I dag stiller jeg gerne op og spørger om de mest mærkelige ting, uden at føle mig dum eller genert. Det er ikke sikkert at værtsparret har tænkt over dagens program ned til mindste detalje, men det kommer de til, når jeg taler med dem :-)
Det går bare ikke at tænke: "Nu ser vi, hvad der sker", når man har et barn med autisme.
Dette blogindlæg fra AutismePlusFar, været med til at lade min blufærdighed falde og i stedet får jeg ofte et smil på læben, når jeg forestiller mig, at her kommer jeg med Obama.
Læs med, måske ændrer det dine tankemønstre fremover.